Vinter Wok

Koteletter i fad med ´grøntsagslåg´

2017-01-03-18-16-46-1

Jeg syntes at madplaner er en genial opfindelse! Det er så nemt kun at skulle handle én gang om ugen. Igår aftes stod der koteletter i fad på menuen, og som altid vil vi gerne pifte den op med en masse grøntsager, uden at det bliver kedeligt. Til trods for at vi bruger madlavningsfløde, så syns jeg faktisk at der var god smag i! Hvis det bliver for meget af det gode, så kan fløden jo nemt erstattes med den fuldfede version 😉

Under saucen brugte vi en blanding af brune ris og blomkålsris, men retten kan også sagtens serveres med pasta, flutes, kartoffelmos eller alm. kogte/stegte kartofler.

Det skal du bruge til 2 (sultne) personer:

4 koteletter

300 g. champignon

2 mellem løg

3 porrer

2 store revet gulerødder

1 squash eller aubergine

½ blomkålshoved

2 dl. brune ris

300 ml. madlavningsfløde

3 spsk. paprika

1 spsk. cayennepeber

1 oksebouillon

flydende margarine/olie til stegning

friskkværnet salt og peber 

2017-01-03-17-49-48

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Gør klar til at koge risene efter anvisningen på pakken.

Start med at forberede grøntsagerne. Del champignonerne i 4 dele, skær løg og porrer i ringe, riv gulerødderne og skær squash/aubergine i tern. Brug en minihakker til at lave blomkålsrisene. Brun først koteletterne på panden, og kom dem herefter over i et ildfast fad. Rist derefter champignonerne på panden i ca. 3 – 4 minutter. Kom dem herefter ovenpå koteletterne. Brun nu løg og porrer på panden, tilsæt herefter gulerødder og squash/aubergine og lad det stege i ca. 1 – 2 minutter. Tilsæt madlavningsfløde, paprika og boullion, og bland det hele sammen til en sauce. Du kan evt. tilsætte lidt vand og jævner hvis du ønsker mere sauce. Lad det hele simre i 5 minutter, hvorefter der hele hældes over koteletterne og champignonerne. Stil fadet i ovnen i 20 – 25 minutter.

2017-01-03-18-16-46-1

-Velbekomme 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinter Wok