Wauw!

Svensk pølseret… Eller noget der minder om!

sp-ny2

M var meget hurtigt på aftrækkeren, da jeg i sidste uge spurgte, om han havde nogle ønsker til den kommende uges madplan. “Svensk pølseret – be’ om”! Okay… Jeg nåede lige et øjeblik at overveje om han var helt seriøs, men jo.. den var god nok! 😀

Det var så igår at svensk pølseret stod på menuen, og grundet at vi begge gerne vil tabe nogle kilo, så havde jeg forberedt ham på at jeg ville prøve at lave en sundere udgave, og at der ville komme grøntsager i – hvilket var helt fint med ham.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg aldrig havde smagt svensk pølseret før, så jeg måtte lige google mig frem til hvad der skulle i en original udgave, og derfra så improvisere lidt. Meldingen var også klar da M kom hjem igår aftes, og så resultatet på komfuret.. “…. Det ligner ikke helt svensk pølseret” … “Men det ser lækkert ud!” Tak.. tror jeg, og tænkte for mig selv at jeg er lidt glad for at mine retter ikke minder om det du får på Tulip (ikke et ondt ord om Tulip, men alligevel) 😀

Men rosen var stor, da han fik smagt på det! Det har mangle flere smagsnuancer en klassikeren, så det måtte jeg gerne få lov at lave igen… Tak 🙂

Det skal du bruge til 2 personer:

400 g. kartofler

5 kyllingepølser (8-10 stk. hvis det er de små)

300 g. champignon

1 hel squash

2 løg

2 peberfrugter

evt. andet “træt” grønt du har liggende

250 ml. madlavningsfløde

1½ dl. skummetmælk

1 spsk. paprika

140 g. tomatpuré 

1 spsk. olie

smag til med salt og peber

Er du til en stærkere udgave, tilføj da 1 – 1½ tsk. chilipulver

sp4

Sådan gør du:

Kog kartoflerne med lidt groft salt. Kog dem ikke helt ud, der må gerne være lidt bid i. Imens skærer du champignon, peberfrugter, squash,  (og evt. andet), løg og pølser ud. Når kartoflerne er kogt, skæres de i mundrette størrelser (dette kan også gøres inden kogning).

Svits pølserne i olien (jeg brugte en wok, der er bedre plads i end en pande), til de er brune og tilsæt derefter løg og paprika (og evt. chili). Lad det småsimre i 5 minutter. Nu tilføjes grøntsager og tomatpuréen, rør det hele godt rundt. Kom så madlavningsfløde og mælk i, og til sidst vendes kartoflerne forsigtigt i, så de ikke bliver til ‘smat-kartofler’. Lad hele retten småsimre i 10 minutter, og smag herefter til med salt og peber. og voila – så er der serveret! 🙂

sp-ny1

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wauw!