Hvorfor spiser vi noget andet, end hvad der er godt for os?

Det spørgsmål er der faktisk rigtig mange gode svar på, som gør at det hele giver lidt mere mening, end i det øjeblik armen kører på autopilot fra tallerkenen til munden.

Jeg tør godt vove at påstå at vi allesammen går “all in” engang imellem, nogle gør det så oftere end andre, men hvorfor gør vi det egentligt?

Det sociale aspekt – vi bliver påvirket af det vores nærmeste gør, og lader os ofte rive med af stemningen i det øjeblik vi træffer et valg om at det er ok idag, fordi sådan og sådan.. Selvom vi hjemmefra havde bestemt os for at der ikke skulle nogle “usunde” fødevarer indenbors.. og da ihvertfald ikke 2 portioner!

Traditionen er en fast del af vores allesammens hverdag, og det skal der ikke viges fra! Jul = flæskesteg og and med diverse tilbehør. Og så er der diverse andre højtider.. biografen = snoller og popcorn, gensyn med gamle veninder = en tur ud at spise – med dessert, fødselsdage = boller og lagkage, fredag/lørdag aften = hygge med familien, som oftest indebærer noget sødt.. og DET SKAL DER IKKE LAVES OM PÅ! .. eller sådan har jeg det ihvertfald!

Vores kultur er heller ikke sådan lige at lave om på. Danskerne er bl.a. kendt for at der gerne skal serveres alkohol til alt. Og det er bare en del af vores kultur.. en del af vores rygsæk. Hygge i Danmark indebærer som regel også en eller anden for for mad. Om det så er, at hygge alene, eller i fællesskab med venner og eller familie.

Driften er stærkere end fornuften, hvilket jo egentlig hænger ret godt sammen med ovenstående punkter. Også selvom vi på forehånd ved at den pågældende madvare ikke er god for vores krop og evt. vægttab. “Jamen jeg plejer jo at…” “Traditionen tro skal vi… “. Det resulterer i overspisning, som så oftest fører til dårlig samvittighed. Driften er en bitch lige på det punkt!

Viden og lyst er to meget forskellige ting! En ting er viden, en helt anden er handling. Og der er virkelig langt fra viden til handling, og det kræver nogle helt helt andre kompetencer at mestre. For så burde alle kostvejledere og ernæringseksperter i princippet være fysisk sunde at se på… men det er de ikke!

Ressourcer hænger egentlig også meget godt sammen med viden. For hvad nu hvis man fx ikke kan finde ud af at lave mad.. så skal den kompetence også tilegnes.. og der stritter lysten måske voldsomt imod, fordi det ikke er af interesse.. og så er det bare nemmere med de nemme løsninger.

Men så er det lige den omkring ambivalens.. Den gode engel på den ene skulder, og djævelen på den anden.. som på skift sidder og prikker til dig.. og giver tvivl.. “er det nu også godt nok..” “jeg behøver heller ikke at..” “jeg må godt idag fordi..” “jeg burde også, men…” “jeg ved jo godt at….”, “men…”  og det er ganske normalt at ambivalensen opstår!

Det kan også være en trodsreaktion, når vi vælger at spise noget andet, end hvad der er godt for os. Overalt bliver vi bombarderet med hvad vi skal indtage og hvordan vi skal se ud, og vi bliver mindet om, at det vi på forhånd gør ikke er godt nok, fordi vi ikke lige passer ind i samfundets idealtype. Så en trodsreaktion er vores måde at gøre oprør, og virke/være ligeglade med hvad samfundet dikterer, fordi der ikke er nogen der skal komme og bestemme hvad der er rigtig og forkert for os hver især.

Fysisk – psykisk – og social sundhed, det er 3 elementer som bliver vægtet højt i WHO definition af sundhed. I virkeligheden er det vel en god blanding af alle de ting der er beskrevet i de andre punkter. Sociale kompetencer, traditioner, kultur, drift, fornuft, viden, lyst, ressourcer, trodsreaktioner, ambivalens og handlekompetencer.. og alt det der ligger imellem..

Blandt andet DERFOR spiser vi noget andet, end hvad der er godt for os! Og jeg tror det vi skal lære at forstå er, at det ikke behøver være enten eller, men at det er okay at ligge et sted imellem, hvor vi hver især kan styre det, og hvor vi hver især føler os sunde og glade. Også selvom der er en mavedelle! 🙂